Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert vurderer: To spillere tager over efter Delaney

Af Emil Plovgaard
23.11.2022 Kl. 20:40
To spillere kan erstatte Thomas Delaney, men den ene virker som en mere oplagt afløser end den anden, vurderer ekspert.

Det er en mand med mange landsholdskampe på sit CV, som Danmark nu må undvære.

31-årige Thomas Delaney med 72 A-landsholdskampe i bagagen er således rejst hjem fra Danmarks VM-lejr onsdag.

Det skyldes den skade, han pådrog sig i forbindelse med Danmarks 0-0-kamp mod Tunesien tirsdag, og som imidlertid tvang Delaney til at forlade banen kort før pause.

Og ifølge den tidligere danske landsholdsangriber Mads Junker, er der to navne i spil til at overtage pladsen efter Thomas Delaney.

– Det er jo enten Christian Nørgaard eller Mathias Jensen. Nørgaard ligner nok den oplagte afløser, men skal der lidt mere fodbold ind, kan han bruge Mathias Jensen, vurderer Mads Junker i et interview med TV 2 SPORT.

Dermed er der altså to Brentford-danskere i spil til at overtage Delaneys plads.

Junker peger desuden på, at Hjulmand formentlig havde kalkuleret med, at Delaney ikke skulle spille samfulde minutter for Danmark.

Danmark skal lørdag møde Frankrig i sin anden kamp ved VM-slutrunden. Kampen sendes klokken 17 på TV 2.

Annonce