Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

En kaptajn værdig: Chamberlain redder Coutinho fra Barca-spørgsmål

Af Redaktionen
18.12.2017 Kl. 00:22
Alex-Oxlade Chamberlain er blevet ekstra populær blandt Liverpools fans efter et interview ovenpå Liverpools 4-0 sejr hos Bournemouth.

Liverpool spillede en fremragende kamp, da de søndag aften slog AFC Bournemouth med 4-0. Chamberlain var kampens spiller, mens Philippe Coutinho også var en stor oplevelse. Derfor var de to valgt til Sky Sports' interview efter kampen.

Her afbrød Alex-Oxlade Chamberlain interviewet til slut, da journalisten spurgte Coutinho til fremtiden hos Liverpool – underforstået spekulationerne, der sender ham til FC Barcelona.

Coutinho svarede selv kort, at han nød øjeblikket og gjorde sit bedste i klubben, inden Chamberlain tog armen om den famlende og knapt engelsk-kyndige brasser og svarede: 

– Phil er Liverpool-spiller nu og gør det rigtig godt for os. Han har været den mest professionelle spiller jeg har set i hele denne sæson. Han har været en topspiller fra start og hver gang han går på banen gør han sit bedste for Liverpool.

– Det er det vigtigste lige nu. Jeg synes ikke det er fair med de her spørgsmål. Han giver os alt hver kamp og det er alt, hvad vi kan kræve af ham, sagde Chamberlain, der også fik et 'well said' fra journalisten ligesom holdkammeraten Coutinho gav Chamberlain et ekstra klap på kinden, da han overrakste man of the match-trofæet til englænderen.

Det var således også et populært indslag hos Liverpools fans, der lovpriser Chamberlain som 'captain potential' på de sociale medier: 

Annonce