Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Engelsk angriber skal erstatte Falcao på Stamford Bridge

Af Jeppe Augustsen
23.11.2015 Kl. 22:48
Chelsea er den seneste klub, der har meldt sig ind i jagten på West Bromwich-angriberen, Saido Berahino.

Chelsea hentede Radamel Falcao på en lejeaftale i sommer, men det forlyder i den engelske presse, at Chelsea vil annullere lejekontrakten med den colombianske angriber, når transfervinduet åbner igen til januar.

Diego Costa er også blevet væk fra Stamford Bridge, mens spillere som Edinson Cavani, Antoine Griezmann og Paco Alcacer er blevet rygtet til London-klubben.

Men ifølge ESPN er ingen af disse angribere tilgængelig til vinter, og derfor har Jose Mourinho udset sig Saido Berahino.

Mediet hævder, at Chelsea vil annullere kontrakten med Radamel Falcao, hvis man får den indikation, at West Bromwich er åbne for et vintersalg af Saido Berahino.

Totteham meldes også interesseret i den engelske angriber, men Chelsea er af den overbevisning, at de står stærkest i den transferduel. Det skriver ESPN.

West Bromwich er ikke meget for at sælge, men til januar har han 18 måneder tilbage af sin kontrakt, og hans værdi vil blive ved med at falde, hvis han ikke forlænger, hvilket han ikke ønsker. Derfor kan et salg til vinter blive en mulighed.

Annonce