Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Europæiske traditionsklubber jagter Arsenals Koscielny

Af Gustav Tornby
27.06.2017 Kl. 20:17
Italienske AC Milan såvel som franske Marseille vil have Arsenal-stopperen Laurent Koscielny.

Laurent Koscielny har været en stor profil for Arsenal gennem de sidste mange sæsoner, men denne sommer kan det måske være slut.

Der har længe været meldt om interesse fra Marseille, men nu har et nyt mandskab meldt sig ind i kampen om den 31-årige stopper, der i sidste sæson var kaptajn på Arsenal-holdet. 

Det drejer sig om italienske AC Milan. 

Begge klubber planlægger i løbet af denne sommer at teste, hvorvidt Koscielny ønsker sin fremtid på Emirates Stadium eller andetsteds. 

AC Milan har under nye kinesiske ejere allerede hentet en række af spillere til klubben og har midlerne til at betale Koscielnys løn, skriver Daily Mirror. 

Tidligere på måneden udtalte Koscielny, at han ville være fristet af et skifte til Marseille – en klub, han efter eget udsagn er fan af. 

– Jeg har kontrakt med Arsenal. Jeg skrev endda under på en forlængelse sidste november indtil 2020. Jeg har det rigtig godt derovre, fortalte han den 11. juni til Telefoot, mens han var samlet med det franske landshold. 

Han fortsætter: 

– Jeg har altid sagt, at jeg var Marseille-fan, da jeg var yngre. Når en mytisk klub som Marseille kontakter dig, er det godt, men skriver jeg under med dem? Det aner jeg ikke.

31-årige Koscielny kom til klubben fra FC Lorient i 2010 og har siden spillet mere end 300 kampe.
Annonce