Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton-manager: Stor inspiration, at Leicester er mestre

Af Gustav Tornby
05.05.2016 Kl. 18:11
Everton-manager Roberto Martinez fortæller, at det er en stor inspiration for ham, at Leicester er blevet engelske mestre.

At Leicester er engelske mestre ville nærmest svare til, at Hobro hjemtog det danske mesterskab. Så stor en overraskelse er det velsagtens, at The Foxes har bedrevet så uovertruffen en sæson og er blevet PL-vindere. 

Og spørger man Everton-manager Roberto Martinez, er det ikke helt tosset, hvad Leicester har opnået i år. 

– Det er ikke et tilfælde, at Leicester har vundet den sværeste liga i verden. Claudio Ranieri fortjener så meget ros som muligt. 

– Det er for tidligt at sige, om det ændrer balancen i ligaen, men det er en fantastisk inspiration for ethvert hold i sportens verden. Vi må være realistiske og konkludere, at det her nok ikke er normen, og jeg tror ikke, det her bliver gentaget med lethed, siger Martinez ifølge BBC.

Everton gæster Leicester på King Power Stadium lørdag aften klokken 18:30 i en mesterskabsfest af rang.

Annonce