EXPLAINER: Sådan fungerer Financial Fair Play
Financial Fair Play-reglerne, som vi har kendt dem i mange år er et overstået kapitel.
Sidste sæson var således den sidste med de regler, der blev godkendt af UEFA i 2009 og blev introduceret i 2011/12-sæsonen. Reglerne gjaldt for klubberne, der kvalificerer sig til turneringer i UEFA-regi. Der var tale om Champions League, Europa League og det nyeste skud på stammen Conference League.
Men 2021/22-sæsonen var den sidste med Financial Fair Play (FFP), inden de nye regler trådte i kraft, som har fået nyt navn og kommer til at gå under Financial Sustainability and Club Licensing Regulations (FSCLR).
I denne artikel kommer vi til at gennemgå både FFP og FSCLR, som i grove træk minder om hinanden.
Vi starter med at se på, hvordan reglerne for FFP har været siden begyndelsen af 2011/12-sæsonen.
Med UEFAs egne ord blev FFP indført for at forbedre den overordnede økonomiske sundhed i europæisk fodbold, og reglerne blev indført i et forsøg på at forhindre, at klubberne havde et overforbrug over flere sæsoner.
Tilbage i 2009 var der blevet lavet en opgørelse, der viste at halvdelen af de 665 europæiske klubber havde haft økonomiske tab det seneste år, og heraf var 20 procent af klubberne i økonomisk faire.
FFP-reglerne gik i sin enkelthed ud på, at klubberne ikke måtte bruge flere penge, end de var i stand til at generere, og over en treårig periode skulle de være i stand til at skabe balance på bundlinjen.
Klubbernes forbrug på infrastruktur, træningsfaciliteter og ungdomsfaciliteter inkluderes desuden ikke i FFP-regnskabet.
Det var derfor klubbernes udbetalinger til transfers, personalelønninger og finansieringsomkostninger, som regnes op mod indtægter fra spillersalg, præmiepenge, tv-indtægter, sponsorindtægter og indtægter på kampdag.
LÆS OGSÅ: EXPLAINER: Sådan er trupreglerne i Premier League
Der har dog været undtagelse for en række europæiske klubber, der har haft tilladelse til at bruge flere penge, end de har tjent grundet deres velhavende ejere. Disse ejere har været i stand til at hjælpe klubben med økonomiske indsprøjtninger
Gennem årene har både Chelsea og Manchester City draget fordel af, at klubberne har haft rige ejere, som har sikret klubberne en ret til at bruge flere penge, end de har tjent.
Faktisk har det også været tilladt for klubberne at have et underskud på 30 millioner euro over en treårig periode, men her har ejerne i klubberne været tvunget til at dække underskuddet. De penge vil ejerne aldrig få tilbage.
Samtidig findes der også et panel, der holder øje med, hvorvidt ejere, der spytter penge i klubberne via kommercielle aftaler, holder sig til reglerne. UEFA kører med et koncept, der kaldes for ’fair værdi’, og panelet skal sikre, at de kommercielle aftaler, som har relation til ejerne i klubberne, ikke er kunstigt oppustede.
FFP handler dog også om meget mere end blot at skabe balance på bundlinjen. For der gælder også blandt andet regler om, at klubberne skal have styr på skatten og betale deres spillerlønninger til tiden.
Transfers
Så er der hele aspektet omkring transferudgifterne, der fortjener et afsnit for sig selv. For her er det vigtigt at forstå, at et transferbeløb bliver afskrevet over den periode, som kontrakten strækker sig over.
Lad os lege med tanken om, at Chelsea betalte 100 millioner euro med det samme for Mykhailo Mudryk, som blev udstyret med en otteårig kontrakt. Her vil de 100 millioner euro blive afskrevet over otte år – dermed 12,5 millioner euro pr. år.
Det er en af grundene til, at Chelsea har udstyret Mudryk, Benoit Badiashile, Noni Madueke og flere andre af klubbens nye spillere med mindst syvårige kontrakter. For på den måde kan klubben sprede transferudgifterne ud over mange år uden at komme i øjeblikkelige problemer med reglerne.
Der har desuden været otte stadier for en straf for brud på reglerne.
- Reprimande/advarsel
- Bøde
- Fratrækkelse af point
- Tilbageholdelse af præmiepenge fra en UEFA-turnering
- Forbud mod at registrere nye spillere til en UEFA-turnering
- Restriktioner på hvor mange spillere en klub kan registrere til en UEFA-turnering
- Diskvalifikation fra en igangværende turnering
- Udelukkelse fra fremtidige turneringer
Er klubberne blevet straffet for brud på FFP?
Et kig tilbage til fortiden viser, at der har været tilfælde, hvor UEFA har straffet klubber, der ikke har fulgt reglerne.
I 2014 blev Manchester City idømt en bøde på 60 millioner euro, men klubben endte dog med at få 40 millioner euro af bøden betinget, så det endte med ganske lille bøde på 20 millioner euro – svarende til 150 millioner kroner – i sidste ende.
Derudover blev klubben dog også straffet med en reducering af trupstørrelsen til Champions League i 2014/15-sæsonen, hvor The Citizens kun måtte registrere 21 spillere mod 25 under normale omstændigheder.
En håndfuld år senere var det italienske AC Milan, der er frivilligt accepterede et års udelukkelse fra alle europæiske turneringer i 2019/20-sæsonen. Klubben havde overtrådt Financial Fair Play-reglerne og undlod at stille op i Europa League, som klubben ellers havde kvalificeret sig til.
Derudover er der en række klubber, der har fået bøder for overtrædelser af reglerne. Det gælder blandt andre Fenerbahce, Trabzonspor, Dinamo Zagreb og Astana.
De nye regler
I april 2022 godkendte UEFA de nye regler, der erstatter FFP-reglerne fra 2022/23-sæsonen, og det har altså fået det mundrette navn Financial Sustainability and Club Licensing Regulations, men vi vælger bare at holde det til forkortelsen FSCLR i denne artikel.
Det er altså disse regler, som nu er gældende for klubberne, og ved at have læst afsnittet om FFP vil man have fået en grundlæggende forståelse af, hvad FSCLR går ud på.
De nye regler består grundlæggende af tre søjler: Solvens, stabilitet og omkostningskontrol.
Solvens er et udtryk for kreditværdighed, og en klub er solvent, når dens aktiver overstiger forpligtelserne. Det betyder, at klubberne ikke kan have forfalden gæld til eksempelvis andre klubber, skattemyndigheder eller ansatte. Denne regel er ikke ny, for den fandtes også under FFP, men UEFA har nu planer om at have hyppigere kontroller, der også vil være mere stramme.
Stabilitet dækker over den sum, som klubberne kan tåle at tabe over en treårig periode. Vi har tidligere været inde på, at under de nuværende FFP-regler er det tilladt at have et underskud på 30 millioner euro over tre år. Under de nye regler øges det tilladte tab til 60 millioner euro. Derudover vil klubber, der beskrives som værende ’økonomisk sunde’, få lov til at have et underskud på yderligere 10 millioner euro.
Så er der omkostningskontrollen, der bliver kaldt ’cost control’ på engelsk, og det er denne regel, der især vil få stor opmærksomhed hos de engelske klubber.
Reglen går ud på, at klubbernes totale omkostninger til transfers, lønninger og agenthonorarer ikke må overskride 70 procent af klubbernes omsætning.
Der er dog blevet introduceret en gradvis introduktion til de nye regler. Det betyder, at klubberne i 2023/24-sæsonen må ikke må overskride 90 procent af omsætningen. I 2024/25-sæsonen må de ikke overskride 80 procent af omsætningen, inden det sæsonen efter er nået til de 70 procent, som derefter vil være et krav.
