Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FA ændrer regler for hovedskader

Af Marcus Sørensen
24.11.2015 Kl. 15:00
Det engelske fodboldforbund FA har ændret reglerne for spillere, der pådrager sig en hovedskade under kamp eller træning.

Tidligere er der blevet langet kraftigt ud efter klubbernes læger, fordi de har tilladt spillere, der har pådraget sig hjernerystelser, at blive på banen. 

For eksempel langede en ledende neurolog ud efter Chelsea, da de tillod Oscar at blive på banen efter at have kollideret med Ospina i sidste sæson.

Dette vil FA nu lave om på ved at indføre regler, der gør, at dette ikke kan lade sig gøre.

Reglerne lyder på, at alle spillere, der er mistænkt for at have pådraget sig den mindste hjernerystelse, skal tages af banen og ikke må spille igen samme dag. Dette gælder både til træning og kamp.

Ydermere skal spillerne testes efter mistanken, og hvis der er tale om en reel hjernerystelse, skal en spiller over 18 år hvile i mindst 19 dage, inden han må være aktiv igen. Spillere under 19 år skal hvile i mindst 23 dage.

Reglerne er blevet besluttet i fællesskab mellem en gruppe eksperter på området.

Annonce