Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FA undersøger Citys hattrick-helt for racisme mod holdkammerat

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.09.2019 Kl. 08:58
Bernardo Silva lagde et tweet op, hvor han sammenlignede Benjamin Mendy med et kontroversielt logo.

Det engelske fodboldforbund FA undersøger lige nu en besked, som Manchester City-stjernen Bernardo Silva postede på Twitter – og efterfølgende slettede igen efter kritik. Det skriver The Guardian.

Silva lagde et billede af holdkammeraten Benjamin Mendy som barn op side om side med det kontroversielle logo for det spanske konfekt-firma Conguitos. Til billederne havde han skrevet teksten; "Guess who?".

Nu har FA kastet sig over sagen, da det er ret nemt at se, hvordan beskeden og billederne kan opfattes som racisme.  Dermed risikerer Bernardo Silva potentielt enten en bøde eller spillerdages karantæne, hvis man vælger at straffe ham.

Som respons til, at han havde måttet fjerne sit oprindelige opslag med billederne på Twitter, skrev Silva senere:  "Can't even joke with a friend these days… You guys…".  

Portugiseren og Benjamin Mendy er gode venner udenfor banen, skriver The Guardian, og de har spillete sammen siden 2016 i Monaco. Mendy lod umiddelbart heller ikke til at have følt sig krænket over beskeden, da han svarede med tre smiley'er.

 

Annonce