Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FCM-dansker afviste Liverpool

Af Marc Stig Christensen
09.02.2016 Kl. 09:08
Unge Mikkel Duelund er et af de mest lysende talenter på den midtjyske talentfabrik, og han skulle denne sommer angiveligt have afvist selveste Liverpool.
Mikkel Duelund er ikke andet end 18 år gammel, og han har i dette efteråret fået sit gennembrud i Superligaen, hvor han har spillet 11 ligakampe. Hans præstationer har været flotte, og den unge spiller, der har en fortid i blandt andet AGF, bliver af mange anset som en af den danske ligas største talenter.
 
Der var dog allerede stor interesse for Duelund i sommers, hvor Liverpool forsøgte at hente ham, men den stærke midtbanespiller var ikke interesseret. Det skriver Ekstra Bladet. 
 
– Hvilken klub det var, er lige meget, men når man får at vide, at der er interesse fra en forholdsvis stor klub, så kan man ikke lade være med ikke at forholde sig til det.
 
– Jeg var hele tiden klar over, at jeg skulle fortsætte i Midtjylland, så selve beslutningen tog ikke lang tid at tage, har Duelund fortalt til Ekstra Bladet.
 
Interessen for Mikkel Duelund bliver næppe mindre til sommer, hvis han fortsætter de lovende takter. Han lavede i efteråret fire mål og stod bag tre assists for FC Midtjylland.

 

 
Annonce