Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem ting du ikke vidste om Anthony Martial

Af Redaktionen
31.08.2015 Kl. 21:20
Manchester United er efter sigende ganske tæt på at sikre sig AS Monaco-angriberen Anthony Martial. Her er fem ting, du nok ikke kendte til ved den 19-årige franskmand.

01. AS Monaco laver en vanvittig profit

Hvis den rygtede handel imellem Manchester United og AS Monaco går igennem, så vil Martial blive en fantastisk forretning for den sydfranske klub.

Prisen skulle ligge på svimlende 600 millioner kroner (bonusser inkluderet) – en profit på hele 565 millioner kroner i forhold til de godt 35 millioner kroner, som AS Monaco betalte, da man købte ham hos Olympique Lyon for to år tilbage.

02. Martial scorede masser af mål som ungdomsspiller

Han scorede ni gange i 17 kampe for det franske U/16-landshold og fortsatte herefter med at imponere på ungdomslandsholdene. Ni mål i blot 13 kampe for U/17-landsholdet blev fulgt op af tre kasser i fire kampe for U/18-landsholdet. Nu er han en fast bestandel af det franske U/21-landshold, hvor han har scoret fire mål indtil nu.

Interessen fra Monaco kom selvfølgelig netop i kølvandet på en masse mål. 32 mål i 21 kampe for Lyons U/17-hold gjorde, at interessen var stor fra flere af Europas storklubber.

03. Tottenham har længe holdt øje

Manchester United er ikke den eneste engelske klub, der har holdt øje med Martial. I juni måned skulle Tottenham have forhandlet med AS Monaco om spillerens underskrift – uden held.

Spurs og Daniel Levy var ikke villige til at gå i nærheden at den overganssum, som Manchester United ser ud til at betale for Martials fremtidige tjenester.

Chelsea og Valencia har også tidligere været kædet sammen med den 19-årige målsluger.

04. Han har netop forlænget med AS Monaco

Der er måske en del kynikere derude, som mener, at fodboldklubber tit underskriver nye kontrakter med spillere, så de kan kræve flere penge for dem. Det er muligvis korrekt sommetider.

Så sent som i juni måned i år underskrev Martial en ny kontrakt hos Monaco. Efter sigende, så binder den ham til klubben frem til sommeren 2019 – en aftale, der altså ser ud til at løbe ud før tid.

05. Der er flere grunde til, at han bliver kaldt den nye Thierry Henry! 

Få syn for sagen her…. 

KLIK HER OG FÅ SENESTE NYT OM TRANSFERVINDUET I TRANSFER LIVE!

Annonce