Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand efter Liverpools sejr over United: "Det er en lille klubs mentalitet"

Af Kasper Leif Pedersen
14.03.2023 Kl. 10:10
Rio Ferdinand er ude med riven.

Liverpool reagerede ikke godt på deres 7-0-sejr over Manchester United i næste Premier League-runde.

For blot seks dage efter, så tabte The Reds til Premier League-oprykkerne fra Bournemouth, hvor Phillip Billing blev matchvinder med sin 1-0-scoring, der blev slutresultatet.

Nederlaget på Vitality Stadium er et stort slag for Liverpools håb om at komme i top-fire, som ellers var blevet genoplivet i de seneste uger.

Og hvis man spørger Rio Ferdinand, så er det ikke en god mentalitet at vise, ved at tabe i det efterfølgende opgør efter nedsablingen af Manchester United:

– Det er en lille klubs mentalitet. Det skriger lille klub. Skrigende og råbende, da de slog United, ja, de slog os, hænderne op.

– Den måde Souness og Carragher fejrede på, den måde de prøvede at gøre dem (Roy Keane og Gary Neville, red.) vrede på, og så gør deres hold det samme i weekenden. De burde skamme sig over sig selv, siger Manchester United-legenden til sin Youtube-kanal.

Liverpools nederlag på sydkysten betød, at de nu er seks point fra Tottenham på fjerdepladsen.

Liverpools næste opgave er returkampen i Champions League mod Real Madrid, hvor The Reds tager til den spanske hovedstad med en kæmpe opgave foran sig efter at have tabt 5-2 på Anfield.

LÆS OGSÅ: Vildt: PL-klub står over for store lønnedskæringer, hvis man rykker ned

LÆS OGSÅ: Hvis Harry Kane glipper: De er Manchester Uniteds Plan B

Annonce