Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferguson-assistent: Lingard kan blive 'den engelske Iniesta'

Af Jeppe Augustsen
23.11.2015 Kl. 19:51
Rene Meulensteen kan se ligheder mellem Jesse Lingard og Barcelona-kreatøren, Andres Iniesta.

Jesse Lingard fik sin Premier League-debut i sidste sæson mod Swansea, men den unge englænder fik ikke meget spilletid, og derfor blev han sendt til Derby på en lejeaftale i et vinterens transfervindue.

I denne sæson fik han sin første kamp, da han erstattede Juan Mata i pausen mod Everton og var med til at sikre De Røde Djøvle en 3-0-sejr.

Siden da har han fået masser af selvtillid og forrige runde mod West Bromwich scorede han sit første Premier League-mål for Manchester United.

Han har nu fået sit store gennembrud, og Rene Meulensteen, der var assistent i Manchester United under Sir Alex Ferguson, spår Jesse Lingard en stor fremtid og sammenligner ham med Andres Iniesta.

– Jeg anser ham som den engelske version af Andres Iniesta. Han har en lang vej foran sig, men det er den type spiller, jeg ser i ham, siger Rene Meulensteen til United Review.

Annonce