Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferguson om Liverpools succes: Godt jeg er gået på pension

Af Pelle Rigtrup
16.01.2021 Kl. 08:09
Sir Alex Ferguson er glad for, at han ikke skal op imod Jürgen Klopps Liverpool-mandskab.

De seneste par sæsoner har Liverpool leveret fodbold på øverste hylde, hvilket i sommer var med til at sikre dem det første engelske mesterskab i 30 år. 

Samtidig har det ikke just kørt på skinner for Manchester United, selvom det skal med, at De Røde Djævle i skrivende stund ligger nummer et i Premier League. 

Der kan dog ikke herske nogen tvivl om, at Liverpool de seneste sæsoner har været bedre end United, og Sir Alex Ferguson er da også glad for, at han ikke skal møde Jürgen Klopps tropper: 

– Jeg er gået på pension nu, hvilket jeg glæder mig over, når jeg ser på Liverpools præstationer de seneste år. De har været fænomenale. Jeg har og har altid haft stor respekt for dem, siger han ifølge Goal

Skotten ser samtidig meget frem til morgendagens kamp mellem de to rivaler: 

– Jeg har altid ment, at opgørerne mellem Manchester United og Liverpool var sæsonens kampe. Det er de to mest succesfulde hold i landet, når det kommer til trofæer. 

Opgøret mellem de to rivaler sparkes i gang i morgen klokken 17.30.

Annonce