Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fernandes er rasende på Sporting: "Jeg ventede tålmodigt til vinteren"

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.01.2020 Kl. 13:53
Sporting-kaptajnen skulle være rasende over Sporting Lissabons manglende vilje til at indgå en handel med Manchester United.

Indtil fredag aften lød alt som om, at Bruno Fernandes' skifte til Manchester United var noget nær garanteret.

Men nu skriver flere engelske medier, heriblandt BBC og Sky Sports, at Manchester United nægter at betale de sammenlagt €80 millioner, som den portugisiske klub kræver.

Det kan ifølge flere kilder blive ensbetydende med, at The Red Devils helt trækker sig fra forhandlingerne om Sporting-kaptajnen, som angiveligt selv skulle være særdeles frustreret over situationen.

The Times-journalisten Duncan Castles fortæller i The Transfer Window Podcast, at en arrig Fernandes skulle have ringet sin klubpræsident rasende op og sagt følgende:

"I skar mine ben af sidste sommer, og nu har jeg ventet tålmodigt til januar med at skifte". 

Samtlige kilder er enige om, at Fernandes ønsker skiftet til Old Trafford og allerede har accepteret det kontrakttilbud, den engelske klub har sat ham i vente.

Han ønsker altså skiftet og føler måske endda, at Sporting skylder ham det, eftersom han blev hængende sidste sommer,  hvor der var meget reel interesse fra blandt andre Tottenham.

 

Annonce