FIFA-præsident vækker opsigt: "I dag føler jeg mig handicappet"
FIFA-præsident Gianni Infantino er muligvis ikke den mest populære mand for tiden.
Det mest omdiskuterede VM nogensinde står nemlig for døren, og det er FIFA, der er arrangør.
Måske var det et forsøg på at vinde nogle nemme point, da Infantino fredag holdt sin åbningstale.
– I dag føler jeg mig qatarer. I dag føler jeg mig araber. I dag føler jeg mig som afrikaner. I dag føler jeg mig homoseksuel. I dag føler jeg mig handicappet. I dag føler jeg mig migrantarbejder, lød det således fra schweiz-italieneren i den meget inkluderende åbningstale.
Herefter understregede Infantino dog, at han altså ikke var nogen af delene.
Og så satte han foden ned over for de, som har kritiseret VM i Qatar.
– Denne moralprædikende, ensidige tilgang er bare hyklerisk. Jeg vil ikke give jer lektioner for livet, men det, som foregår her dybt, dybt uretfærdigt.
– For det, som vi europæere har gjort de sidste 3000 år, bør vi undskylde for de næste 3000 år, før vi kan tillade os at give moralprædikener til andre, lyder det videre fra Infantino.
Moral eller ej, så begynder VM-slutrunden i morgen, søndag, med kampen mellem Qatar og Ecuador, som begynder klokken 17 dansk tid.
FIFA President Gianni Infantino at news conference in Doha: “Today I feel Qatari. Today I feel Arab. Today I feel African. Today I feel gay. Today I feel disabled. Today I feel a migrant worker” pic.twitter.com/GozWBXd1Fd
— Dan Roan (@danroan) November 19, 2022