Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flamini: Nederlag ikke Cazorlas skyld

Af Mads Bye Marboe
22.11.2015 Kl. 17:33
Arsenals nederlag til West Bromwich var ikke Santi Cazorlas skyld, selvom han brændte et straffespark, mener Mathieu Flamini.

Arsenal led lørdag et overraskende nederlag til West Bromwich. The Gunners var særdeles uskarpe i løbet af kampen på The Hawthorns, og Santi Cazorla brændte den største mulighed af dem alle, straffesparket.

London-klubben tabte derfor et lille skridt i mesterskabskampen, men selvom nederlaget irriterer Arsenal-lejren, mener Mathieu Flamini ikke, at man skal skyde skylden på Cazorla.

– Straffesparket, det kan ske, og Santi brændte… men der er ikke noget at gøre ved det, siger franskmanden ifølge Irish News og fortsætter:

– Vi forsøgte og forsøgte og forsøgte indtil sidste minut, men der er ingen undskyldninger. Vi tabte de tre point. Det er en skam, for vi startede kampen godt. Vi kom foran 1-0, men så scorede de to gange, og så blev det svært for os.

Arsene Wenger var efter kampen enig med sin landsmand. Cazorla skulle ikke beskyldes.

– Jeg har set ham brænde nogle gange før, men jeg ved ikke rigtigt, hvad der skete. Jeg har snakket med ham, og han er rigtig skuffet, men vi kan ikke skyde skylden på ham, slutter Wenger.

Efter nederlaget er Arsenal nu nummer fire i tabellen. Ovenover finder man Leicester, Manchester United og Manchester City.

Annonce