Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forventede startopstillinger: FC Midtjylland - Manchester United

Af Gustav Tornby
17.02.2016 Kl. 17:10
I morgen mødes FC Midtjylland og Manchester United på MCH Arena. Vi kigger her nærmere på de forventede startopstillinger til kampen.

Den engelske klub Manchester United er sjældent gæst i Danmark, hvor klubben i UEFA-regi kun har været på besøg tre gange. Nu kommer den engelske storklub så igen til Danmark, og denne gang er det et såret mandskab, der kommer på besøg.

Klubben er aktuelt kun nummer fem i Premier League – seks point efter Manchester City på fjerdepladsen – og i lørdags blev det skuffende til et nederlag på 1-2 ude mod Sunderland. Mananger Louis van Gaal er under et voldsomt pres, og klubben begynder at kigge mere og mere seriøst på Europa League som en mulig titel, fordi vinderen af Europa League får billet til Champions League.
 
Det stiller Louis van Gaal i en dårlig position, og han kan knap stille med fire forsvarsspillere. Donald Love fik debut mod Sunderland – en 21-årig back. Spiller han fra start, vil det være et punkt på Manchester United-holdet, som FC Midtjylland nok vil teste. Offensivt kan det måske tænkes, at Louis van Gaal giver Memphis Depay chancen fra start, ligesom Ander Herrera kan få muligheden. De sad begge på bænken mod Sunderland.
 
Sidenhen er det blevet bekræftet, at Cameron Borthwick-Jackson og Wayne Rooney ikke er rejst med til Herning på grund af henholdsvis sygdom og en knæskade. 
 
Forventede startopstillinger følger: 
FC Midtjylland (4-3-2-1): Andersen; Rømer, Hansen, Bodurov, Novak; Sparv, Hassan, Olsson; Sisto, Kadlec; Pusic
 
Manchester United (4-2-3-1): De Gea; Love, Smalling, Blind, Riley; Schneiderlin, Herrera; Memphis, Pereira, Lingard; Martial
 
PLBOLD.DK sætter ekstra fokus på kampene mellem FC Midtjylland og Manchester United, hvor alle aspekter af kampen vil blive dækket. 
 
 

 

Annonce