Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fred på vej til Manchester United: Derfor er jeg eftertragtet

Af Kalle Thue Gregersen
25.05.2018 Kl. 14:08
Fred ligner en kommende Manchester United-spiller, og den brasilianske midtbanemand udtaler, hvorfor han tror, at han er en eftertragtet herre.

Jose Mourinho er denne sommer på udkig efter en ny mand til midtbanen, og her er blikket rettet mod Shakhtar Donetsk. 

I den ukrainske klub løber Fred rundt, som også er blevet rygtet til rivalerne fra Manchester City, men det ser ud til, at det bliver De Røde Djævle, der sikrer sig brasilianeren. 

25-årige Fred har selv bekræftet, at forhandlingerne finder sted, og nu giver han sit bud på, hvorfor Mourinho og Pep Guardiola har snøren ude efter ham. 

– Jeg tror, at jeg har meget at byde på, fordi jeg kan spille flere forskellige positioner. Det tror jeg, at flere managere ser stor værdi i, sagde Fred ifølge Manchester Evening News

– Alsidighed, kvalitet på bolden og gode afleveringer er egenskaber, som tiltrækker nogle managere. 

Fred koster angiveligt i omegnen af 53 millioner pund, men Fred vil først beslutte sig for sin nye destination efter VM-slutrunden.

– Jeg foretrækker at fokusere på det, der sker på banen. Jeg vil ikke udtale mig om hvilken klub, jeg vælger. 

– Efter VM er jeg i stand til at beslutte hvilken klub, der er bedst for mig.  

Fred har spillet for Shakthar siden 2013, hvor han kom til fra Internacional. 

Annonce