Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Giggs: Jeg forlod selv Manchester United

Af Gustav Tornby
27.06.2017 Kl. 10:25
Ryan Giggs fortæller, at det sidste sommer var hans egen beslutning om at forlade Manchester United.

Ryan Giggs forlod Manchester United efter José Mourinhos ansættelse som manager i 2016 efter 30 år i klubben. 

Efter at have terroriseret modstandere som spiller for klubben blev Giggs senere Louis van Gaals assistenttræner efter at have haft fire kampe som midlertidig manager efter David Moyes' exit i 2014. 

Nu fortæller waliseren, at han ikke blev tilbudt noget job sidste sommer. 

– Der var intet tilbud fra José Mourinho. Intet tilbud. Det var mit valg at forlade klubben, fortæller Giggs til Manchester Evening News. 

– Så snart Louis forlod klubben havde jeg taget en beslutning om at forlad eklubben. Jeg havde været der i to år og ville gerne have været der i tre år under Louis. Det skete ikke. Det var min plan, at jeg ville være assistent i tre år og så se, hvad der skete efter det. 

– Uheldigvis blev det ikke sådan. Det sker. Sådan er fodbold. Men jeg følte ikke rigtigt, at jeg kunne fortsætte i klubben i nogen anden kapacitet end manager, slutter Giggs.

Mourinho førte i sin første sæson som United-manager klubben til sejr i Europa League samt EFL Cup'en. 

Annonce