Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Giggs' managerambitioner betyder farvel til Old Trafford

Af Lasse Callesen
23.05.2016 Kl. 00:23
Ryan Giggs forlader ifølge rygterne Manchester United, når José Mourinho kommer til.

Kritikkerne har mange grunde til, at Ryan Giggs ikke er den rette til at lede Manchester United tilbage til toppen af europæisk fodbold. Selvom rygterne har gået på, at mange af Manchester Uniteds nuværende spillere gerne så klublegenden overtage managerposten, så kommer det ikke til at ske.

Den portugisiske personlighed José Mourinho bliver, efter alt at dømme, ny manager på Old Trafford og selvom en del fans byder The Special One velkommen, så kan bagsiden af medaljen være et farvel til et ægte klubkoryfæ.

Ifølge flere engelske medier, blandt andre avisen The Mirror, så er Ryan Giggs klar til at forlade klubben, som han kom til, da han var en lille dreng.

Den 42-årige waliser har tjent som assistent på Old Trafford siden sommeren 2013, men skulle have afvist at ville være assistent under Mourinho. Dermed har Giggs formentlig været assistent hos Manchester United for sidste gang.

Ryan Giggs føler, at han skal stå på egne ben og vil prøve lykken som manager. En ambition, han længe har haft og kun som caretaker hos Manchester United har haft lejlighed til at dyrke kortvarigt.

José Mourinho skulle ellers have været åben over for at beholde Giggs som assistent i klubben og selvom Giggs også skulle byde ansættelsen af Mourinho velkommen, så ser han sin fremtid som cheftræner – ikke som assistent.

Annonce