Guardiola: Ikke tid til at hvile på laurbærrene
Manchester City har vundet de sidste ti kampe i streg og scoret 36 mål på vejen.
Guardiolas tropper fører Premier League med 22 point, men den spanske manager tager ikke let på weekendens opgør mod Burnley af den grund.
– Jeg har sagt mange gange, at vi har spillet godt, men der er altid plads til forbedring. Forhåbentlig kan vi forbedre os og gøre det bedre. Ellers ville der ikke være nogen grund til at være her, udtaler han til Sky Sports og fortsætter:
– Alle kan forbedre sig. Kevin De Bruyne kan forbedre sig, og jeg kan forbedre mig. I sidste sæson mistede vi mange point på hjemmebane i Premier League, men vi har scoret mål i denne sæson. Det var grunden til, at vi ikke kunne kæmpe med Chelsea og Tottenham indtil det sidste.
Opgøret mod Burnley løber af stablen lørdag klokken 16.00.