Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hennessey vil forlænge Palace-kontrakt

Af Mads Bye Marboe
25.05.2018 Kl. 19:07
Wayne Hennessey ønsker at forlænge den kontrakt, der udløber med Crystal Palace denne sommer.

Wayne Hennessey fik en svær start på sæsonen, men han spillede siden 27 af sæsonens 38 kampe.

Målmandens kontrakt med Crystal Palace udløber dog denne sommer, men waliseren ønsker at forlænge sin kontrakt med klubben.

– Selvfølgelig. De har været fantastiske ved mig, siger han til BBC Wales og tilføjer:

– Vi sluttede godt efter en svær periode (i starten af sæsonen red.), hvor vi havde syv kampe og ingen sejre. Vi vendte det på hovedet, og Roy Hodgson kom ind og gjorde et godt stykke arbejde. Forhåbentlig kan jeg få en kontrakt og fortsætte her.

Hennessey er lige nu med de walisiske landshold i Californien, hvor der forberedes til en venskabskamp mod Mexico.

Annonce