Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Herrera: For mig, er De Gea den bedste

Af Lasse Callesen
23.03.2017 Kl. 13:28
Ander Herrera håber på at se sin spanske landsmand David De Gea fortsætte i Manchester United i mange år fremover.

Real Madrid har over flere transfervinduer efterhånden været millimeter fra at hente Manchester Uniteds stjernemålmand David De Gea. Skiftet blev ikke en realitet i sommeren 2015, fordi papirarbejdet ikke kunne færdiggøres i tide.

Nu går den vilde jagt så ind igen. Medierne er ikke i tvivl om, at Real Madrid er interesseret og Manchester United skal igen gøre alt for at holde på deres målmand. Spørger man De Geas spanske holdkammerat i Manchester United Ander Herrera, så er der i hvert fald ingen tvivl om, at han meget gerne ser De Gea blive på Old Trafford:

– Jeg håber virkelig på, jeg kan få lov til at spille sammen med ham længe. For mig at se, er han den bedste målmand i verden, siger Herrera til Marca og fortsætter:

– Aldrig før er en målmand i Manchester United blevet kåret til den bedste spiller af holdkammerater og fans. Det har han gjort tre år i træk! Han er et fænomen og har fantastiske reflekser. Jeg vil have, at han bliver en Manchester United-legende,

– Hans skifte til Real Madrid gik ikke igennem. Han tilpassede sig situationen og spillede en fantastisk sæson. Det siger meget om ham, siger Herrera.

David De Geas kontrakt med De Røde Djævle udløber i 2019, men han har angiveligt en klausul i sin kontrakt, der gør, at Real Madrid kan hente ham for £50 millioner.

Flere medier skriver, at Real Madrid har meddelt David De Gea, at han i starten af maj måned skal give en melding tilbage, om han ønsker et skifte til det spanske. Jorge Mendes, der er agent for David De Gea, har forklaret ham situationen og de skal sammen træffe en beslutning inden længe.

Annonce