Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Herrera: Zlatan kan sige, hvad han vil

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
23.03.2017 Kl. 14:47
Zlatan Ibrahimovic er ligeglad med, hvad folk tænker om ham, lyder det fra holdkammerat Ander Herrera.

Zlatan Ibrahimovic har været et hit, siden han kom til Old Trafford i sommer. Det er blevet til 26 kasser i alle turneringer for svenskeren.

Og fordi Ibrahimovic er så god, kan han tillade sig det meste. Sådan lyder det fra holdkammerat Ander Herrera.

– Han gør det, som han gør, foran medierne, fordi han er ligeglad. Han kan sige, at han vil score 30 mål, eller at han er den bedste, fordi han har råd til det, siger Herrera.

Ibrahimovic retfærdiggør sine udtalelser med sine præstationer ifølge Herrera, som roser sin topscorer.

– Han er genial. Han er et konkurrencemenneske. Han vil vinde alt, selv træningskampe.

Svenskeren har været profil for Manchester United i denne sæson, men det har Herrera også. Spanieren har udviklet sig til at nøglespiller på Uniteds midtbane og optrådt 22 gange i ligaen i denne sæson.

Annonce