Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højbjerg topper listen: Er den danske landsholdsspiller med højest transferværdi

Af Morten Bruun Jørgensen
24.11.2022 Kl. 13:50
Der er blevet lavet en opgørelse over, hvor meget de danske landsholdsspillere til VM vil kunne blive solgt for.

Hvilken dansk landsholdsspiller ville kunne blive solgt for mest, hvis han skulle sælges lige nu?

Det har bold.dk spurgt TransferRoom, der er en transferplatform benyttet af 650 klubber rundt i verden, om, og her er svaret faldet på Pierre-Emile Højbjerg.

– På TransferRoom er Expected Transfer Value (xTV) et redskab, som giver medlemsklubber og andre brugere den mest troværdige, databaserede måling af en spillers værdi på markedet. En spillers xTV er en forudsigelse af, hvad det ville koste at signe spilleren permanent lige nu, siger Jonas Ankersen, direktør i TransferRoom, til bold.dk.

Det er blevet vurderet, at den 27-årige Tottenham-profil vil kunne blive solgt for 300 millioner kroner i øjeblikket, hvor han fortsat er på kontrakt frem til sommeren 2025.

Også på andenpladsen er det en Premier League-dansker, der toner frem. Joachim Andersen fra Crystal Palace menes således at kunne blive solgt for 180 millioner kroner.

Også andre Premier League-danskere som Rasmus Nissen Kristensen og Christian Eriksen er højt oppe på listen. De siges at kunne sælges for henholdsvis 155 og 152 millioner kroner.

Til gengæld er den tidligere Leicester-målmand og landsholdstruppens ældste spiller, Kasper Schmeichel, kun omkring 11 millioner kroner værd ifølge TransferRoom.

Annonce