Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

I frit fald: Liverpool-spillerne er blevet 1,6 milliarder mindre værd

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.04.2020 Kl. 14:46
Coronakrisen har også den effekt, at spillere verden over bliver mindre og mindre værd.

Liverpool har stadig verdens næstmest værdifulde spillertrup, men den er blevet sammenlagt 1,6 milliarder kroner mindre værd, siden coronakrisen begyndte.

Det viser den seneste opgørelse fra Transfermarkt, som specialiserer sig i at udregne transferværdien for spilleren.

Mohamed Salah og Sadio Mané er stadig mange penge værd – £108 millioner –  men deres værdi er faldet med 20 procent siden årsskiftet, og det berører også en lang række andre Liverpool-profiler.

Eksempelvis er Alisson Becker og Virgil Van Dijk nu mindre værd end prisen, Liverpool i sin tid købte dem for ifølge Transfermarkt.

I de seneste år er transferpriserne ellers kun gået én vej – opad –  men coronapandemien gør, at spillerne mister mere og mere værdi i takt med, at fodboldklubberne også bløder finansielt.

– Aktiemarkedet er kollapset, mange klubber risikerer at gå i betalingsstandsning og har sat sine transferplaner i bero, fordi der er så mange usikkerheder omkring situationen lige nu, siger ejeren af Transfermarkt Matthias Seidel til Liverpool Echo.

– I øjeblikket er det svært at forestille sig, hvordan transferpriserne skal fortsætte med at stige på samme måde som tidligere år, og sådan vil det være i den nærmeste fremtid.

 

Annonce