Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jacobsen: Helt OK, at Fuchs fyrede Sanchez ned

Af Henrik Hvillum
28.04.2017 Kl. 18:23
Lars Jacobsen mener, at det var helt fair, at Leicesters Christian Fuchs kastede bolden på Alexis Sanchez onsdag aften.

I slutminutterne af onsdagens kamp imellem Arsenal og Leicester opstod der en speciel situation, da Leicesters Christian Fuchs med vilje sendte et indkast hårdt ind i skulderen på Alexis Sanchez, der stod få meter fra sidelinjen.

Sanchez kastede sig teatralsk til jorden og simulerede at være blevet ramt i hovedet og situationen endte med, at Sanchez fik en advarsel.

Efter kampen diskuterede 6'erens eksperter Lars Jacobsen og Mads Junker episoden. Hos Lars Jacobsen var der ingen tvivl; Fuchs var i sin gode ret til at kaste på Sanchez, der stod uretmæssigt i vejen for dødbolden.

– Jeg ville have gjort præcis det samme som Fuchs, siger Lars Jacobsen og uddyber:

– Sanchez er en af de bedste spillere i Premier League, men han har jo opført sig mærkeligt igennem længere tid og ligner en, der ikke rigtig har lyst til at være i Arsenal.

– Jeg bliver så irriteret over det der. Hvis du ikke kan tåle at få bolden på skulderen – det er ikke i hovedet, det er på skulderen – når du forsøger at afværge det der indkast, så hold dig dog væk. Jeg synes det er helt okay, at han tyrer bolden på ham, siger Jacobsen. 

Se episoden og de to eksperters diskussion her:

Annonce