Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Hammers byder på United-angriber

Af Kalle Thue Gregersen
30.08.2015 Kl. 15:41
West Ham United har ifølge Gianluca Di Marzio afgivet et bud på Manchester Uniteds mexicanske angriber, Javier Hernandez.

Lørdag udtalte Louis Van Gaal, at han er klar til at lytte til bud på Javier Hernadez, der ikke nænnes mange chancer i Manchester United. Blot 24 timer efter har West Ham United angiveligt lagt et bud på bordet.

Den respekterede, italienske journalist, Gianluca Di Marzio, hævder nemlig, at The Hammers har budt £10 millioner på United-angriberen, der fik en glimrende start på sin Old Trafford-karriere, men det er gået mere ned ad bakke de seneste sæsoner.

Bilic roder i øjeblikket med store skadesproblemer i offensiven, og derfor håber den kroatiske manager, at han kan tilknytte en angriber til holdet, inden transfervinduet smækker i på tirsdag.

Di Marzio tilføjer, at Fenerbahce og Bayer Leverkusen også vil hente den mexicanske målræv, der tilbragte noget af sidste sæson på leje hos Real Madrid.

 

Annonce