Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Liverpool 'få skridt' fra mexicansk landsholdsspiller

Af Jeppe Augustsen
06.06.2016 Kl. 17:35
Ifølge en mexicansk journalist fra Fox Sports skulle Liverpool være tæt på et køb af Hector Herrera fra Porto.

Der er godt gang i transferrygterne, hvor utallige spillere blevet sat i forbindelse med et skifte til Premier League.

Liverpool er en af de klubber, der bliver kædet sammen med mange spillere, og nu bliver et nyt navn rygtet til Merseyside-klubben – nemlig Hector Herrera fra Porto.

Den 26-årige mexicanske midtbanespiller skiftede fra Pachuca til Porto i 2013, hvor han i dag er en stor profil og vice-anfører.

Det forlyder dog, at han snart kan skifte den portugisiske liga ud med Premier League, da han nærmer sig et skifte til Liverpool. Det hævder den mexicanske journalist fra Fox Sports, Vladimir Garcia. han skriver følgende på sin Twitter-profil.

– Hector Herrera er få skridt fra et forlade Porto for at skifte til Liverpool. Pachuca ejer 30 procent af hans rettigheder, skriver Vladimir Garcia. 

I denne sæson blev Hector Herrera noteret for 9 mål og 4 assists i sine 29 ligakampe. 

Han var også med til at give Mexico en fremragende start på Copa America, da han i nattens kamp scorede det sidste mål i 3-1-sejren over Uruguay.

Annonce