Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Tottenham enige med Atlético

Af Morten Bruun Jørgensen
05.07.2015 Kl. 12:21
Italiensk journalist erfarer, at Tottenham er nået til enighed med Atlético Madrid om en pris på Toby Alderweireld.

Southampton havde i sidste sæson lejet Toby Alderweireld i Atlético Madrid, og den belgiske landsholdsspiller opnåede stor succes for Ronald Koemans tropper, hvor han udgjorde et solidt makkerpar med anfører, José Fonte.

Efterfølgende var Southampton meget interesserede i at tilknytte forsvarsspilleren på en permanent aftale, men også større klubber har været ude efter Alderweireld. Chelsea og ikke mindst Tottenham har været nævnt gang på gang.

Det har fået Atlético Madrid til at forsøge at presse prisen op, og for noget tid siden gik rygterne på, at Southampton var nødt til at betale en rekordsum for at hente Alderweireld.

Det har angiveligt fået klubben til at bakke ud af forhandlingerne med belgieren, og derfor ser Tottenham nu ud til at løbe med ham i stedet. Den respekterede italienske fodboldjournalist, Gianluca Di Marzio erfarer nu, at Tottenham er blevet enige med Atlético omkring en pris på Alderweireld.

Tottenham skal efter sigende betale 16 millioner euro for belgieren nu, mens klubben kan komme til at betale mellem en og to millioner euro yderligere, hvis handlen bliver en succes. 

Annonce