Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kan give stort boost inden United-opgør: Liverpool-profil træner med igen

Af Morten Bruun Jørgensen
15.01.2021 Kl. 20:07
Fredag aften var Joël Matip tilbage på træningsbanen for Liverpool.

– Joël er tæt på at være tilbage, men giver det mening at spille ham med en eller to træningssessioner, som han endnu ikke har haft? Vi må se, hvad der sker.

Sådan sagde Jürgen Klopp om Joël Matip tidligere i dag på et pressemøde forud for Liverpools opgør mod Manchester United på søndag, og nu har Klopp nok ikke fået mindre at forholde sig til.

For fredag aften har Liverpool lagt et billede op på Twitter, hvor Joël Matip er portrætteret på træningsbanen.

Dermed har midterforsvareren fra Cameroun trænet med fredag, og lørdag kan han igen få en mulighed for at få græs under støvlerne efter sin skade, der har holdt ham ude i de seneste kampe.

Så er spørgsmålet blot, om Klopp er villig til at tage en risiko med den Matip, som desværre for Liverpool lidt for ofte har været skadesramt.

 

Annonce