Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Kane er én af verdens bedste angribere

Af Gustav Tornby
20.10.2017 Kl. 15:47
Liverpool-manager Jürgen Klopp mener, at Tottenham-bomberen Harry Kane er blandt verdens bedste angribere.

Jürgen Klopp skal søndag op mod én af Premier Leagues mest formstærke angribere i Tottenhams Harry Kane. 

The Reds går ind til kampen på Wembley på ottendepaldsen – fire point efter Tottenham på tredjepladsen. 

Klopp tror på en spændende og underholdende kamp. 

– Det bliver en fed kamp og jeg ser frem til den. Begge hold er klar til at spille fodbold. Tottenham har gjort en smule bedre end os resultat-mæssigt, men de kan fortsat spille endnu bedre og det kan vi også, fortæller Klopp på et pressemøde fredag. 

– Tottenham har udviklet sig rigtig meget mens jeg har været i England. De har udviklet sig så meget, at bortset fra Walker har ingen forladt klubben – det er et flot stykke arbejde, de har lavet. 

– Det bliver en stor udfordring for dem i de næste par år, for Harry Kane er ikke bare én af de bedste angribere i Europa, han er én af de bedste angribere i verden – 100 procent. 

– Det ved alle. Det samme gælder Dele Alli og Eriksen. De er rigtig godt kørende som klub lige nu, slutter Klopp. 

Annonce