Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp om tæt kampprogram: Som at køre 500 km/t og håbe, at bremserne virker

Af Asbjørn Sigsgaard
24.10.2020 Kl. 10:23
Med europæisk deltagelse har Liverpool og de øvrige topklubber et yderst tæt program i denne sæson, og Jürgen Klopp håber bare at alle kan holde til det

Mellem oktober og novembers landskampspauser kører Premier League med fuldt weekendprogram, mens tre midtuger byder på tre gange europæisk fodbold. Det betyder et ekstra tætpresset kampprogram for Premier Leagues topklubber, og Liverpool-manager Jürgen Klopp anerkender, at den forkortede sæson giver nye udfordringer.

– Det vil blive mere udfordrende. Det er det allerede. Livet er mere udfordrende end nogensinde før, og det samme gør sig gældende for fodbold, udtaler tyskeren ifølge The Independent.

– Vi har brug for alles hjælp for at få drengene igennem det. Vi har haft mange samtaler med den afdeling (klubbens lægestab, red.).

– Men det er ligesom Formel 1. Alle kan køre bil, men det er svært at køre 300mph (482 km/t) i et tætbefolket området, og man må bare håbe på, at bremserne virker.

– Det er rimelig meget sådan moderne fodbold er – alt i højeste tempo og med den højeste intensitet. Og så gælder det bare om at have de bedste bremser som muligt, tilføjer Klopp.

Liverpools næste opgave er i aften på Anfield mod Sheffield United. Der er kickoff kl. 21.

 

Annonce