Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampards Derby slog Southampton ud efter straffesparksdrama

Af Emil Eire Frerk Olsen
16.01.2019 Kl. 22:33
The Saints, med Jannik Vestergaard på banen, røg onsdag ud af FA Cuppen til Frank Lampards Derby County.

Nedrykningstruede Southampton og oprykningsdrømmende Derby skulle onsdag aften mødes i en omkamp i FA Cuppens tredje runde, efter første runde endte 2-2.

Trods begge klubbers travlhed i deres respektive liga sendte holdenes startopstillinger et seriøst signal, hvor kun få stamspillere blev udeladt.

Med en del profiler fra start samt den foregående 2-2 kamp, kunne man godt forvente en underholdende og målrig kamp. 

Spændingen udeblev dog i første halvleg, der endte målløst og stort set også chanceløst.

I anden halvleg skulle vi 23 minutter hen før første mål kom, hvilket blev startskuddet til mange. Stuart Armstrong sendte hjemmeholdet foran, mens Nathan Redmond blot to minutter efter fordoblede The Saints føring.

Derby med Frank Lampard på sidelinjen var dog ikke færdige. Den udlånte Liverpool-spiller Harry Wilson reducerede nemlig efter 76 minutter spil, og seks minutter efter stod kampen pludselig lige igen efter en kasse af Derby-angriber Martyn Waghorn.

Forlænget spilletid skulle nu afgøre sagerne men heller ikke her, kunne der findes en afgørelse.

I straffesparkskonkurrencen trak Derby det længste strå, da de konverterede alle fem spark, mens Redmond endte med at gå fra helt til skurk med sin afbrænder som anden skytte.

 

 

 

 

Annonce