Annonce
Annonce
Annonce
Liverpool-legende: Salah kunne ikke ramme en ladeport lige nu
Steve Nicol mener, det er problematisk, at Liverpools egyptiske stjerne ikke er i god målform i øjeblikket.
Liverpool tilbageerobrede førstepladsen i Premier League-tabellen midlertidigt mod Fulham, men Mohamed Salah måtte for syvende gang i træk gå fra banen uden at have scoret.
Og egypterens formdyk kan i værste fald ende med at koste Liverpool titlen, føler Steve Nicol.
– Vi snakker om en Mohamed Salah, der ikke kan ramme en ladeport i øjeblikket, siger Nicol til ESPN.
– Og så er der Firmino, som heller ikke rigtigt scorer mere end et par mål.
Til gengæld er Sadio Mané i flyvende form i øjeblikket til The Reds' held, men spørgsmålet er, om senegaleseren kan holde gang i skydeteltet. For hvis ikke, hvad så?
– Uden Mané, hvor kommer målene så fra? Manchester City har masser forskellige målscorere, og derfor er de også mine favoritter, siger Nicol.
Annonce