Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool refunderer Champions League-billetter til strandede fans

Af Kalle Thue Gregersen
25.05.2018 Kl. 15:44
Flere Liverpool-fans kan ikke komme afsted til Kiev på grund af aflyste flyafgange, og derfor tilbyder Liverpool at refundere kampbilletterne til de strandede fans.

Næsten 1000 Liverpool-fans modtog i går den frygtelige nyhed om, at deres fly til Kiev var blevet aflyst, da man ikke kunne finde plads til dem i den ukrainske hovedstads lufthavn.

Et ud af tre fly fik lov at lette, mens de to andre afgange forblev aflyst, og derfor kan 650 Liverpool-fans ikke komme afsted til Kiev. 

Selvom Liverpools borgmester, Joe Anderson, har arbejdet sammen med Kievs borgmester, Vitali Klitschko, om at få de resterende fans afsted, lykkedes det ikke. 

Liverpool udsendte fredag eftermiddag en pressemeddelse, hvori de tilbyder de strandede fans en refundering af deres kampbillet. 

– I lyset af de ekstraordinære omstændigheder angående de aflyste fly til Kiev, tilbyder Liverpool FC en fuld refundering af kampbilletter, som er købt direkte gennem klubben. 

 

Annonce