Liverpool 'skræmt' af prisskilt på Wolves-stjerne
Mange engelske medier har i den seneste tid meldt, at Liverpool var interesserede i Adama Traore, der har haft en fabelagtig sæson i Wolves.
Den stærke kantspiller har leveret mål og assists i lange baner, og det har vækket Klopps interesse.
Imidlertid bemærkede man i Wolves interessen, og derfor smækkede man hurtigt et prisskilt på.
Det lød på £80 mio. – svarende til 680 mio. danske kroner – hvilket Liverpool ikke ville være med til.
Sådan lyder det i Daily Mail, der torsdag aften har opdateret sine læsere omkring Traore-rygterne.
Daily Mail har ofte fingeren på pulsen i forhold til transfer, men tiden vil vise, om der kommer et reelt bud i fremtiden.
Samtidig kan man spekulere i, om Traore ville kunne komme i startelleveren i Liverpool, eller om han bliver set som backup til klubbens mange stjerner.