Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Luis Suaréz og Ghana mødes igen: "Nægter at undskylde for 2010"

Af Kasper Leif Pedersen
01.12.2022 Kl. 13:21
Luis Suaréz nægter at undskylde.

Luis Suaréz er nok ikke den mest populære mand i Ghana.

For i kvartfinalen VM 2010 i Sydafrika mødtes Uruguay og Ghana, hvor opgøret måtte i forlænget spilletid. Dybt inde i tillægstiden var Ghana ved at score på et hjørnespark, men inde på stregen reddede den daværende Liverpool-angriber bolden med hånden og fik direkte rødt kort.

Den tidligere Sunderland-angriber Asamoah Gyan brændte straffesparket og tabte heraf den efterfølgende straffesparkskonkurrence. 

Og da der fredag eftermiddag er gensyn igen mellem Luis Suaréz og Ghana, så blev han selvfølgelig spurgt ind til situationen:

Og her nægter den 35-årige angriber at undskylde:

– Jeg undskyldte ikke for den episode. Jeg tager bolden med hånden – men Ghana-spilleren misser straffesparket, ikke mig, siger Suaréz ifølge Mirror.

– Måske undskylder jeg, hvis jeg skader en spiller, men i denne situation får jeg et rødt kort, og dommeren siger straffe.  Men i denne situation var det ikke min fejl.

– Spilleren, som brændte straffesparket, ville have gjort det samme. Det er ikke mit ansvar, hvordan han sparkede sit straffespark.

Begge nationer mødes fredag klokken 16.00, hvor de begge fortsat har mulighed for at avancere. 

 
 
 
 
Annonce