Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lyon-præsident slår fast: Vi har ikke snakket med nogen om Fekir

Af Kalle Thue Gregersen
25.05.2018 Kl. 14:22
Det rygtes, at Liverpool vil færdiggøre handlen med Nabil Fekir efter Champions League-finalen, men ifølge Lyons præsident har den franske klub ikke været i kontakt med nogen klubber endnu.

Nabil Fekir har haft en formidabel sæson for Lyon. Den offensive midtbanespiller har hjulpet den franske storklub med at kvalificere sig til næste sæsons Champions League med 18 kasser i Ligue 1. 

Derfor har Jürgen Klopp angiveligt udset sig franskmanden som den fuldgode erstatning for Philippe Coutinho, der forlod Liverpool i januar til fordel for FC Barcelona. 

24-årige Fekir har selv hældt benzin på bålet med sine udtalelser, men Lyons præsident, Jean-Michel Aulas, har dog ikke hørt fra nogen klubber endnu. 

– Vi ved, at der er interesserede klubber derude. Det har hans agent, Pierre Bernes, fortalt os, udtalte Aulas ifølge goal.com

– Vi har ikke haft samtaler med Nabil eller andre klubber, så vi er på et meget tidligt stadie. 

– Han overvejer også at blive for at spille Champions League med Lyon. 

Fekir har spillet for Lyon i hele sin seniorkarriere. 

Annonce