Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United-spiller får grønt lys

Af Morten Bruun Jørgensen
04.02.2023 Kl. 10:47
Erik ten Hag har givet grønt lys til Manchester United-spilleren.

Klokken 16.00 er det bestemt ikke usandsynligt, at Marcel Sabitzer er en af de 11 spillere, som Erik ten Hag har valgt at satse på fra starten af opgøret mod Crystal Palace på Old Trafford.

For den hollandske manager har løftet sløret for, at den nye østriger i Manchester United kommer til at være involveret i eftermiddagens Premier League-kamp.

United-manageren har kun set Sabitzer træne ganske lidt, men han har været tilfreds med, hvad han har set.

LÆS OGSÅ: Chelsea vil søge dispensation hos Premier League

– Selvfølgelig har han kun haft en træning, men man kan se, at han er i rigtig god form. Jeg havde heller ikke en anden forventning. Han kommer fra Bayern München. I Tyskland er formen altid god.

– Jeg synes, han er klar til at spille. Han er en rigtig klog spiller. Vi guidede ham lidt, men jeg tror, at han ved, hvad skal gøre. Så han kan starte, siger ten Hag ifølge Goal.

Manchester United kan med en sejr mod Crystal Palace fastholde sin placering i top fire, der vil give adgang til Champions League i næste sæson.

LÆS OGSÅ: Derfor er Phil Jones stadig i Manchester United

Annonce