Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Barcelona skylder stadig Liverpool penge

Af Emil Plovgaard
06.10.2021 Kl. 13:47
FC Barcelona mangler at betale Liverpool næsten 100 millioner kroner, skriver spansk avis.
Problemerne vælter ned over FC Barcelona for tiden.
 
Resultaterne på banen kører ikke og i kulissen er der rod med økonomien.
 
Men noget kunne tyde på, at det økonomiske rod daterer sig noget tilbage i tiden.
 
Ifølge den store spanske Madrid-baserede avis, Marca, skylder FC Barcelona nemlig 97 millioner pund – svarende til 850 millioner kroner – i ubetalte transfers.
 
Nogle af de ubetalte regninger stammer helt tilbage fra 2017, skriver avisen, som også oplyser, hvem og hvor meget FC Barcelona skylder.
 
Ajax har et tilgodehavende på lige knap 41 millioner pund – 360 millioner kroner – for købene af Frenkie de Jong og Sergiño Dest.
 
Liverpool mangler fortsat 11 millioner pund – 96 millioner kroner – for Philippe Coutinho, og slutteligt findes også Juventus på listen over klubber, der mangler at se penge fra de catalanske giganter.
 
Helt præcist drejer det sig om købet af Miralem Pjanic, hvor FC Barcelona har et udestående på 33 millioner pund eller cirka 285 millioner kroner.
Annonce