Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Coquelin kan se frem til lang pause

Af Mads Bye Marboe
22.11.2015 Kl. 17:02
Francis Coquelin blev skadet mod West Bromwich, og franskmanden kan se frem til en længerevarende skadespause. Det erfarer The Guardian.

Lørdag blev Francis Coquelin udskiftet i Arsenals 1-2 nederlag til West Brom, og franskmanden måtte udgå efter 14 minutters spilletid.

Det er efterfølgende blevet bekræftet, at midtbaneslideren har slået sit ledbånd i knæet – men indtil videre er det ikke sikkert hvor lang en pause, der venter Coquelin.

The Guardian skriver dog søndag, at den 24-årige franskmand kan se frem til "en længerevarende pause" fra fodbolden.

I samme kamp blev Mikel Arteta skadet, og Arsene Wengers skadesproblemer har altså nu vokset sig endnu større. Jack Wilshere, Theo Walcott og Danny Welbeck var allerede skadet inden kampen på The Hawthorns.

Coquelin har spillet 16 kampe for Arsenal i indeværende sæson.

Annonce