Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Derfor dropper Real Madrid jagten på Chelsea-stjerne

Af Emil Plovgaard
04.01.2022 Kl. 19:40
Det er penge, der skiller Real Madrid og Chelseas Antonio Rüdiger ad.

240.000 euro – eller 1,8 millioner kroner – om ugen.

Det er, hvad Antonio Rüdiger kræver af sin kommende arbejdsgiver.

Og det vil Real Madrid altså ikke være med til.

Det skriver den Madrid-baserede sportsavis Marca tirsdag aften.

Dermed bliver det med stor sandsynlighed ikke den spanske storklub, der skal danne ramme om tyskerens næste klub.

Den 28-årige tysker har blot et halvt år tilbage af sin kontrakt med Chelsea, og det er endnu uvist, hvor han fortsætter sin karriere.

Han er dog blevet kædet sammen med netop Real Madrid gennem længere tid, ligesom han også rygtes til andre europæiske klubber, eksempelvis til hjemlandet og FC Bayern München.

Annonce