Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: PL-nedrykker siger farvel til manager

Af Emil Plovgaard
01.06.2023 Kl. 20:26
Nu er det slut, erfarer The Athletic.

Sam Allardyce forlader stillingen som Leeds-manager.

Det sker efter en samtale med klubbens ledelse i kølvandet på nedrykningen fra Premier League, skriver The Athletic sent torsdag aften.

68-årige Allardyce blev hyret ind som brandslukker i sæsonens sidste fire kampe, men han formåede ikke at holde Leeds oppe i Premier League.

 

Allardyce har tidligere haft succes med at hjælpe både Bolton og Sunderland til at klare skærene i akutte nedrykningskampe, men denne kamp kunne han altså ikke vinde.

Leeds har forsøgt sig med i alt tre managere i løbet af den netop overståede sæson. Da sæsonen blev indledt, var det amerikanske Jesse Marsch, der stod i spidsen for mandskabet fra Elland Road.

Siden tog den midlertidige manager, Javi Gracia, men heller ikke han kunne fremtrylle opskriften til at vinde kampe.

Allardyces korte tid i Leeds må alt andet lige betragtes som en skuffelse, da klubben kun høstede et enkelt point ud af 12 mulige.

Leeds skal nu have fundet en ny manager, som kan føre klubben op i Premier League i den kommende sæson.

Er du Premier League-ekspert? Tag quizzen om 2022/23-sæsonen her!


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Avis: Declan Rice afviser gigantklub

2. Ny melding: Dette er Harry Kanes transferplaner

3. Chelsea-stjerne er enig med Manchester United

4. Manchester United er i forhandlinger om Højlund

5. Manchester United er klar med en kæmpe exit-bonus til Maguire

Annonce