Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Real Madrid har Dele Alli på ønskelisten

Af Jeppe Augustsen
04.05.2016 Kl. 08:26
Ifølge et italiensk medie kan Tottenham-kometen, Dele Alli, være på vej til Real Madrid.

Efter at have været rygtet til Liverpool i længere tid satte Dele Alli i stedet sin underskrift på en kontrakt med Tottenham i starten af 2015. 

Den unge midtbanespiller blev erhvervet i MK Dons for £5 millioner, hvorefter han blev udlejet tilbage til MK Dons for resten af sæsonen.

Dele Alli har dog vist sig at være et af de største røverøb i nyere tid. Den 20-årige komet står nemlig noteret for 10 mål og 9 assists i Premier League denne sæson, og de flotte præstationer er ikke gået ubemærket hen.

Han blev nemlig kåret til PFA Young Player of the Year, og nu tiltrækker han angiveligt interesse fra den spanske hovedstadsklub, Real Madrid. Ifølge Tuttomercato vil Dele Alli være et interessant emne for Los Blancos i det kommende transfervindue.

Tottenham har dog ingen intentioner om at holdets vigtigste spillere til sommer, og ifølge Daily Telegraph vil man ikke engang sælge Dele Alli, selv om der skulle komme et bud på £100 millioner. 

I de næste par måneder vil London-klubben i stedet koncentrere sig om at forlænge hans kontrakt. Det samme gælder Erik Lamela, Christian Eriksen, Jan Vertonghen og Nacer Chadli.

Annonce