Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Rodgers vil have fingrene i Götze

Af Mads Bye Marboe
19.07.2015 Kl. 11:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mario Götze skiftede fra Borussia Dortmund til Bayern München i 2013, men han har ikke fået så meget spilletid i klubben, som han havde håbet. Derfor har han åbnet op for nye udfordringer, og dette skulle Brendan Rodgers være klar til at udnytte. Det erfarer The Telegraph.

Götze har dog også været sat i forbindelse med Champions League-finalisterne fra Juventus, og i den forbindelse udtalte han, at et skifte til udlandet kunne være interessent:

– Det var ikke held, at Juventus nåede Champions League-finalen, men det lykkedes, fordi de havde en fantastisk sæson. De vandt titler sidste år, og det er en stor, stor klub, fortæller han til Goal og tilføjer:

– Men jeg vil ikke kommentere på det, for der er ikke noget at sige i øjeblikket. At spille i udlandet ville dog være en god udfordring for mig: nye sprog, nye kulturer. Det kunne være en mulighed.

– Men, som jeg har sagt, er jeg fortsat i et tidligt stadie i min karriere. Lad os se, hvad fremtiden bringer, afslutter offensivspilleren.

Götze er også tidligere blevet rygtet til Manchester United og Arsenal, men nu skulle Liverpool efter sigende sætte alt ind på at hente Bayern-spilleren.

 

 

Annonce