Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: United vil slippe tidligere stortalent

Af Søren Nørgaard
22.11.2015 Kl. 21:53
Ifølge Football Insider er Manchester United klar til at slippe det tidligere stortalent Nich Powell på en fri transfer til sommer.

Nich Powell skiftede i sommeren 2012 fra Crewe i League One til Manchester United. Den dengang 18-årige englænder blev af flere regnet som et af Englands største talenter og flere Premier League-klubber var ude efter ham. Forventninger til ham blev derfor ikke mindre af, at han skiftede til De Røde Djævle. 

Tiden på Old Trafford har dog langt fra været en dans på roser for Nich Powell, der i dag er blevet 21 år. Efter at have været udlejet de seneste par sæsoner er han i denne sæson helt ude af truppen i Manchester United. Det skyldes blandt andet, at han ikke har udviklet sig som forventet siden sit skifte. 

Det engelske medie Football Insider skriver derfor, at Manchester United ikke har planer om at forlænge hans kontrakt, når den udløber næste sommer. Dermed kan unge englænder frit vælge, hvor hans fremtid skal være. 

Nick Powell har i løbet af sin tid i Manchester United fået syv kampe og scoret et mål. 

Annonce