Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Watford vinder kampen om stortalent

Af Søren Nørgaard
05.05.2016 Kl. 07:47
London Evening Standard skriver, at Watford har slået Atletico Madrid og PSG i kampen om nigerianske stortalent.

Granadas nigerianske angrebstalent Isaac Success har tiltrukket sig stor opmærksomhed fra større klubber i denne sæson. Granada befinder sig i den tunge ende af La Liga, men den 20-årige nigerianer har haft en personlig god sæson for det spanske bundhold. 

I denne sæson har Isaac Success scoret seks mål, ligesom han har leveret flere solide præstationer. Det har ført til rygter om, at klubberne Atletico Madrid og Paris St. Germain har fuldt ham nøje. Torsdag skriver den engelske avis London Evening Standard imidlertid, at Watford har vundet kampen om stortalentet. 

Watford og Granada ejes begge af Pozzo-familien, men det er angiveligt udsigten til at spille i Premier League som har vægtet højst hos den unge angriber. Avisen skriver samtidig, at en handel endnu ikke er underskrevet, men at klubberne er tæt på at blive enige om en pris. 

Annonce