Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medier: Salah og Mané møder op i Ghana dagen inden Merseyside-derby

Af Redaktionen
17.12.2017 Kl. 22:41
Mohamed Salah og Sadio Mané skal muligvis være i Ghana blot 24 timer før kampen mod Everton i starten af januar.

Ifølge egyptiske og engelske medier, så kan Liverpool-stjernerne Mohamed Salah og Sadio Mané stå overfor en rejse til Ghana, der skal foregå blot et døgn før Liverpools kamp mod Everton. 

De lynhurtige profiler skal møde ved CAF Awards i Ghanas hovedstad Accra den 4. januar. Kun 24 timer før Merseyside-derbyet den 5. januar, hvor Liverpool og Everton mødes i FA Cup'en. 

De er begge nomineret til priser ved ceremonien og præsidenten for det egyptiske fodboldforbund Abou Rida har søndag været ude at sige, at Salah møder op til arrangementet.

Det kan dog umuligt passe Liverpool-manageren Jürgen Klopp. 

Hvis de to skal til Ghana, så kommer de til at flyve tilbage til Liverpool i privatfly under 24 timer før kick-off på Anfield, som er den 5. januar klokken 20.55.

Slet ikke optimalt for hverken dem eller Liverpool FC.

Liverpool kommer formentlig til at trække tov med fodboldforbundende i Afrika, ligesom spillerne selv kan have en interesse begge steder.

Sikkert er det dog, at Liverpool ikke vil undvære parret, der samlet har lavet 27 mål i denne sæson, hvis de skal videre i FA Cup'en mod bysbørnene fra Everton FC.

Annonce