Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Messi forklarer: Derfor turde jeg ikke se Henry i øjnene

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.04.2020 Kl. 17:11
Lionel Messi turde ikke se Thierry Henry i øjnene, da Arsenal-legenden tog springet til Camp Nou.

De fleste ville nok være star struck, hvis de mødte Lionel Messi i dag, men engang var det den argentinske troldmand, som slet ikke kunne være i sig selv, da han første gang mødte Thierry Henry.

For fra at se den franske angriber score massevis af mål for Arsenal i England blev Henry pludseligt til en holdkammerat, da han forlod Arsenal til fordel for FC Barcelona i 2007.

Det havde Messi indledningsvist svært ved at kapere.

– Første dag, hvor han ankom i omklædningsrummet, turde jeg ikke engang at kigge ham i ansigtet, fortæller Messi til L'Equipe.

– Jeg vidste alt om, hvad han havde udrettet i England, og jeg havde et billede af ham i hovedet. Pludseligt var vi på samme hold. Jeg elskede Henry. Han fik alt til at se helt naturligt ud, og alt fra hans afslutningsevne til hans driblinger så bare flydende ud.

 

Annonce